Kritisk fejl i Windows 2003 Server

Microsofts nyeste styresystem, der skulle være det mest sikre hidtil, er allerede plaget af fejl og opdateringer lige som sine forgængere. Den nyeste, kritiske fejl findes også i Windows NT 4, 2000 og XP.

Indhold

Selvom Microsoft beviseligt har gjort en hel del ved sikkerheden i Windows 2003 Server, ser det ikke ud til at man kan forvente at blive fri for at patche og opdatere sin server mindre, blot fordi man kører Windows 2003 Server i stedet for en af de tidligere versioner af Windows.

Med Windows 2003 Server har Microsoft valgt en anden strategi end tidligere. Eksempelvis bliver der ikke installeret mere, end hvad der er absolut nødvendigt for at styresystemet kører. Man kan så selv "fylde på" installationen, hvis man har brug for mere.

Det er klart en ting, der kan være med til at højne sikkerhedsniveauet. Jo færre programmer og services, der er installeret, desto mindre chance er der for, at man har installeret noget med sikkerhedshuller i.

Men de gode intentioner hjælper ikke på den Windows 2003 Server programkode, som Microsoft har genbrugt fra tidligere versioner af Windows, hvor en stor del af fejlene opstår.

Den seneste fejl er en buffer-overløbsfejl i Remote Procedure Call (RPC) protokollen. Fejlen rammer Windows NT 4, 2000, XP og Server 2003. RPC bruges i forbindelse med distribuerede klient/server-programmer og håndterer blandt andet processer i forbindelse med netværksprotokoller og kommunikation.

Hackeren kan ved at sende en specielt udformet anmodning til port 135 få adgang til at afvikle et program på den angrebne maskine. Det er forholdsvist simpelt at stoppe hackere, der vil udnytte fejlen, man skal blot lukke for port 135 i sin firewall.

Microsoft har frigivet en rettelse, der kan hentes fra firmaets website.

Microsoft har også udsendt oplysninger om yderligere to fejl. Den første er i ISA Server, og den åbner for muligheden for at lave et script-angreb. En rettelse kan hentes http://www.microsoft.com/technet/treeview/default.asp?url=/technet/security/bulletin/MS03-028.asp" target="blank">her.

Den tredje fejl er fundet i Windows XP's shell. Igen er der tale om en fejl i en buffer, der giver en hacker mulighed for afvikle programmer. En rettelse, der løser problemet, kan hentes http://www.microsoft.com/technet/treeview/default.asp?url=/technet/security/bulletin/MS03-027.asp" target="blank">her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere